Erhvervsakademi København
Erhvervsakademi København (EK) er Danmarks største erhvervsakademi med 10.000 studerende fordelt på 44 fuldtidsuddannelser og 10 lokationer i hovedstadsområdet. Her kan du få en praksisnær uddannelse inden for bl.a. byggeri og energi, finans og økonomi, teknik og miljø, design og oplevelse, handel og markedsføring og IT.
På EK får du som studerende ikke bare ny viden. Du kommer også til at bruge den aktivt i projekter, i vores forskellige labs, og når du skal ud i praktik.
Erhvervsakademi København er en sammenlægning af erhvervsakademierne KEA og Cphbusiness. De samme korte og mellemlange videregående uddannelser som før, men nu samlet på én uddannelsesinstitution.